Vores historie
Le Bistro du Port er så klassisk som navnet. Bistroen hylder det ultraklassiske franske køkken. Den hylder havnen, der omkranser os. Den hylder den gode, hjertelige stemning, som altid har været selve kernen i en ægte fransk bistro.
Køkkenet
I køkkenet navigerer Morten Krogholm i klassiske teknikker, udsøgte råvarer og århundreders franske traditioner. Med mere end to årtiers erfaring fra nogle af Københavns mest anerkendte adresser - Kong Hans Kælder, Herman ved Nimb, Noma og Søllerød Kro - og en årrække som køkkenchef på Michelinstjerne-restauranten Kokkeriet, bærer han videre på en håndværkstradition, der ikke findes mange steder i dag. Resultatet er et ultraklassisk fransk køkken, der former hver eneste ret på Le Bistro du Port: præcist, ugenert af tid og bygget på respekt for faget og råvarerne.
Stemningen
I restauranten skaber Jilly Høi, sammen med et sammentømret hold af nærværende tjenere, en stemning af hygge og intimitet, der får gæsterne til at blive siddende længe efter kaffen. Vinkortet, musikken og indretningen er ambitiøse, men også inkluderende - og sender tankerne til de klassiske bistroer i Paris.
Rammerne på Papirøen
Omgivelserne matcher ambitionen på stedet. Le Bistro du Port ligger i Papirøens markante nybyggeri, tegnet af det prisvindende arkitektstudie Cobe - skrå facader og specialfremstillet tegl, et sjældent stykke nutidig københavnsk arkitektur, placeret direkte ved vandet. Herfra maler Københavns havn og Nyhavn det smukke bagtæppe, både til frokost og til aften, når solen går ned over vandet.